Egeskov Marked inviterer hermed til ponyskue (eksteriørbedømmelse) for de britiske ponyracer, nemlig lørdag den 11. september 2021. Vi håber på en hyggelig dag, hvor man mødes på tværs af racerne.
Dagen afvikles under hensyntagen til eventuelle Covid-19 restriktioner.

Dommerne er Jette Møller Sørensen (shetlænder) og Lars Frandsen (welsh), der sammen vil dømme alle de tilmeldte dyr.

Skuet er åbent for goldhopper og vallakker på 2 år og ældre af racerne New Forest, Highland, Dartmoor, Exmoor, Connemara, Dales, Fell, Shetland samt Welsh sec. A, B, C, D og WPBR.

12/8 2021: Da vi kan se, at der bliver plads i tidsplanen, er også småhesteracerne inviteret.

Alle dyr skal være stambogsførte i henhold til racens egne krav.
For dyr, der er registreret i udlandet, vedlægges en kopi af de originale registreringspapirer herunder ejerforhold.

Der kan tilmeldes i følgende klasser:

2 års unghopper og vallakker (2 års unghopper og vallakker kan igen i år deltage)
3-4 års goldhopper og vallakker
5-14 års goldhopper og vallakker
15 års og ældre goldhopper og vallakker

Det tilstræbes, at der er min. 3 deltagere i hver klasse. Om nødvendigt kan klasserne for de enkelte racer / sektioner slås sammen på tværs af alder.

Ved eksteriørbedømmelsen gives der point efter 10-talsskalaen for type, kropsform, fundament, bevægelse i skridt og trav samt en helhedskarakter, og der gives en kort karakteristik.

De 2 bedste dyr i hver klasse er kvalificeret til at deltage i delfinalerne (Bedst i racen). Der bliver afholdt delfinale for hver race. Nummer 1 og 2 i disse delfinaler går videre til finalen om „Best in Show“. Der vil være sløjfer til alle deltagere og mange flotte ærespræmier til vinderne.

Der mønstres på engelsk vis og efter dommerens anvisning.

Der vil ikke være bokse til rådighed. Skuet foregår udendørs uanset vejret.

Der kan maximalt udstilles 50 dyr i alt. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Prisen for deltagelse er 200 kr. for det første dyr og 100 kr. for de efterfølgende ponyer fra samme ejer.
For at opnå denne rabat, skal udstilleren være registreret som ejer af dyret. Udstilles lånte eller leasede dyr, er prisen 200 kr. pr. pony/hest.

Ca. 1 uge før skuet vil kataloget med vejledende tidsplan blive udsendt til deltagerne pr. mail. Det vil være muligt at købe enkelte kataloger i sekretariatet. Sidste frist for tilmelding er søndag d. 15. august 2021.

Med venlig hilsen
Egeskov Markedsforening

 

 

Tilmeldingsblanket til Ponyskue på Egeskov Marked den 11. september 2021

Ved tilmelding af flere dyr fra samme udstiller samles tilmeldingsgebyret på ét skema.

Jeg tilmelder nedenstående pony/cob:

Navn på Pony/cob Race, for welsh også sec.
Køn Farve
Født Reg.nr./stb.nr.
Far Reg.nr./stb.nr.
Mor Reg.nr./stb.nr.
Morfar Reg.nr./stb.nr.
Opdrætter
Udstiller
Adresse Postnr. og by
E-mail Mobil nr.

 

Økonomi (anføres samlet på én blanket ved tilmelding af flere ponyer)

1. pony á 200 kr.
Efterfølgende ponyer fra samme udstiller á 100 kr.
Samlet betaling  

 

Indbetalt på konto: 5975-1142031  d.___________ (husk at påføre udstillernavn på indbetalingen)

Tilmelding uden samtidig betaling betragtes som ugyldig.

Med ovenstående tilmelding gives samtidigt tilsagn om at pony og ejerforhold må oplyses såvel i foreningens trykte som digitale medier. Ligeledes gives tilsagn om at eventuelle fotos fra showet kan bruges af foreningen.

 

                                           den                                                                                                                                

Underskrift

Sendes til: Jette Granhøj, Gl. Nyborgvej 54, 5772 Kværndrup, mail: granhoj@mail.tele.dk senest søndag den 15. august 2021.